Hvad er flisepest og hvordan fjerner du det?
-Hvordan fjerner du flisepest
Flisepest er et almindeligt problem på terrasser og flisebelægninger. Det opstår ofte på terrasser og i indkørsler, hvor omgivelserne er fugtige, og hvor der er skygge. Flisepest, også kendt som lav, er en dobbelt organisme, der består af en svamp i symbiose med enten en grøn eller blågrønalge. Denne symbiose gør det muligt for svampen og algen at overleve sammen, hvor de danner de karakteristiske hvide eller grå pletter på fliser og andre overflader, der kan være svære at fjerne uden de rette metoder.
Vi har samlet de bedste råd til, hvordan du kan fjerne flisepest fra dine fliser.
Hvordan fjerner man flisepest?
Brug højtryksrenser med patio cleaner
- En højtryksrenser med en patio cleaner er en skånsom måde at fjerne flisepest fra fliser på. Patio cleaner fordeler vandtrykket jævnt, hvilket beskytter fliserne mod skader, mens den fjerner pletter. Først skal området fejes rent, og patio cleaner skal monteres på højtryksrenseren. Indstil trykket moderat og rengør fliserne i langsomme, overlappende strøg.
- Afslut med at skylle fliserne for at fjerne eventuelle rester.
Brug fliserens
- Start med at fjerne snavs som blade, småsten og jord fra fliserne. Sørg for at komme ind mellem fliserne for at få fjernet alt indgroet snavs. Skyl derefter fliserne med en vandslange. Hvis du vælger at bruge et kemisk produkt til at rense fliserne, skal du sikre, at det er miljøgodkendt, så du beskytter både miljøet og dine fliser.
- Fordel fliserens jævnt over hele området med en spand eller tryksprøjte, og skrub grundigt med en kost. Lad fliserensen virke i 10-15 minutter, og skrub derefter igen fra forskellige vinkler for at fjerne de sidste rester. Skyl fliserne grundigt med rent vand, men undgå at bruge en højtryksrenser, da det kan beskadige fliserne og gøre dem mere modtagelige for svamp og alger.
Det er vigtigt at nævne, at man som privatperson ikke kan komme flisepest 100% til livs, da maskinerne og patio cleaner produkterne fra byggemarkederne ikke er kraftige nok til at fjerne flisepest fuldstændigt.
Det er derfor en god idé at få professionel hjælp for et mere effektivt og varigt resultat. Hos Total Algeservice står vi klar til at fjerne jeres flisepest.
Forebyg mod flisepest
- Regelmæssig rengøring
Hold dine fliser rene ved regelmæssigt at feje og vaske dem. Dette fjerner fugt og snavs, som flisepest trives på, og mindsker risikoen for angreb. Sørg for at fjerne blade, mos og andet organisk materiale, som kan holde på fugten. - Imprægnering
Efter en grundig rengøring kan du overveje at imprægnere fliserne. Imprægnering beskytter flisernes overflade ved at gøre dem mere modstandsdygtige overfor fugt, snavs og lav. Dette kan forlænge tiden mellem nødvendige rengøringer og holde flisepesten væk i længere tid. - Undgå skygge
Sørg for, at der ikke er for meget skygge på dine fliser ved at beskære buske og træer i nærheden. Lav trives i skyggefulde omgivelser, så mere sollys på fliserne kan være med til at forhindre flisepest i at få fodfæste.
Få professionel hjælp
At håndtere flisepest kan være en krævende opgave, især hvis belægningen har været angrebet over længere tid. Selvom du kan komme langt med egen indsats, er det en god idé at overveje professionel hjælp, hvis flisepesten er udbredt eller svært tilgængelig.
Hos Total Algeservice har vi specialiseret udstyr og erfaring, der sikrer en dybdegående rensning uden at skade fliserne, så dine fliser holder sig pæne i længere tid.